|
|
|
|
|
|
|
Hotellets historie
|
|
Inger og Møller Nielsen bliver gift i 1947 og bosætter sig i smedien i Hulsig. Møller er udlært smed og skoer egnens heste og sørger for, at der kommer vand og centralvarme i egnens stuehuse.
|
|
|
Smedien var et naturligt mødested for egnens beboere, sommerturister og lastbilchauffører - hovedvejen gik på det tidspunkt gennem byen.
|
|
|
|
|
I 1948 startede Inger med at servere kaffe og god dansk mad i haven for sommerturister, og stedet blev et yndet sted for lastbilchauffører, der ønskede at få et godt måltid mad.
|
|
I 1952 indrettes 3 værelser til udlejning, og i 1959 ombygges smedien til en værelsesfløj med 8 værelser. Stedet får mere og mere karakter af et badehotel, og der udbygges med spisesal og køkken i 1962 og 1965.
|
|
I 1971 får Hulsig by kloaknet, og dermed er der mulighed for at etablere toiletter på 1. sal. Der bygges en værelsesfløj med 8 værelser og i 1973 tilbygges en restaurant.
|
|
I 1979 gennemgår hotellet en modernisering overalt, og i 1994 og 1998 er værelserne ombygget med bad/ toilet.
|
|
Hotellet har stamgæster - helt tilbage fra 1958. Mange stamgæster og deres børn og børnebørn vender tilbage år efter år.
|
|
Hotel "Inger" har forvandlet sig fra badehotel til helårshotel, men det er stadig muligt om sommeren at opleve badehotellets særlige stemning.
|
|
Hotellet havde i 2008 60 års jubilæum med samme ejer, Inger Møller Nielsen.
|
|