|
|
|
|
|
|
|
Omgivelser
|
|
Hotel "Inger" ligger midt i Hulsig by, der er en lille stationsby med omkring 200 indbyggere.
|
|
Primærrute 40 går udenom byen. Der er 13 km til Skagen og 26 km til Frederikshavn.
|
|
Kattegat er i luftlinje 1 km fra byen, men gennem klitplantagen er der ca. 1,5 km til "Østerhavet", som Kattegat kaldes i Hulsig.
|
|
|
Vesterhavet ved Kandestederne kan eventuelt nås pr. cykel, der udlejes i Den gamle Brugs. Der er 4 km til Kandestederne. Begge strande er førsteklasses, og vinden afgør, hvilken strand gæsterne foretrækker i sommersæsonen.
|
|
|
|
|
Hulsig Hede og Bunken Klitplantage byder sig til uden for døren, og her er der mulighed for traveture og naturoplevelser året rundt.
|
|
Råbjerg Mile er endnu ikke hotellets nabo, men milen flytter sig nogle meter om året. Råbjerg Mile er Europas største vandreklit og børnene vil elske at løbe rundt i det hvide sand.
|
|
Hulsigstien - en naturcykelsti fra Skagen til nord for Frederikshavn - løber få meter fra Hotel "Inger", og hotellet er et yndet opholdssted for trætte og sultne cyklister.
|
|
Golf kan spilles på en af de mange, dejlige nordjyske golfbaner. Fra Hotel "Inger" er der få km til Hvide Klit - en af Danmarks smukkest beliggende 18-hullers golfbaner.
|
|
Skagensbanen - tog- og busforbindelsen mellem Skagen og Frederikshavn - har stoppested i Hulsig by. Toget standser, hvis man husker at trykke på passagersignalet ved stationen. Der er på hverdage regelmæssige afgangei begge retninger.
|
|
I Skagen udfolder turistlivet sig med havnemiljø, caféer og museer og bør naturligvis opleves. Obligatoriske oplevelser er også Grenen og Den tilsandede Kirke.
|
|